Tours

Follow us

facebook facebook facebook

Partners

  • www.artofdance.nl
  • www.udc.nl
  • www.id-t.com
  • www.q-dance.com
  • www.b2s.nl
  • www.hardtraxx.nl

Hardstyle Newsletter

Stats

Users: 3423

News: 683

Pictures: 7048

Reportage - Technoboy DK Tour

Reportage - Technoboy DK Tour


Det er nu kun en 5 timer siden, at jeg sagde farvel til Italianeren Cristiano AKA Technoboy i Kastrup Lufthavn. Som de fleste nok ved, spillede Technoboy til 2 klub arrangementer i weekenden, nemlig til afslutningen på Hardstyle @ Ateza samt til Technoboy & Flarup @ The Plaze. Jeg har haft fornøjelsen af at følge manden bag et hav af de meste kendte hardstyle tracks som Warmachine, Oh my God, Qlimax 2008 Anthemet Next Dimensional World, The Undersound og mange flere.

Hans seneste udgivelse er  Technoboy - Catfight og ligger lige nu på en 4. plads af top downloads på Hardstyle.com. Inden weekenden vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle ind til og synes at der var mange forskellige meninger omkring manden og hans produktioner. Efter 2 dage hvor jeg har haft mulighed for at tale med Christiano på tæt hold og lære ham at kende, er jeg blevet åbnet op for en hel ny verden, og faktisk vil jeg vove og påstå, at han er en af de mest begavede mennesker jeg har mødt i scenen.

Technoboy DK Tour billeder galleri



Fredag d. 8 oktober

Kl 21:55 landede weekendens gæst og herfra var der lagt et forholdsvist stramt program for weekenden. Turen gik stort set direkte mod Ateza i Gram efter et kort visit på hotellet. Vi havde en næsten 3 timers lang køretur der skulle klares og jeg kan sige med glæde at der blev stort set snakket, fra da vi satte os ind i bilen, og indtil vi ankom til Ateza. Turen gik som det nu gør og da vi ankom blev vi mødt af Thomas "Jub" Christensen. Det var en særlig aften da det var den sidste Hardstyle aften på Ateza. Stemningen i de sidste uger havde været god og da vi ankom kl 01:30 var der fuld smæk på. Flarup stod og spillede og folk var kommet fra  hele landet for at støtte op omkring afslutningen.






Identic var på lineup efter Technoboy og de fik rig mulighed for at fyre den af sammen med Gia der også fik spillet et par tracks sammen med tvillingerne. Desværre fik jeg ikke oplevet meget af settet da vi skulle køre mod hotellet i København. Jeg synes, at i den tid jeg var der, at stemningen var i top og det var super fedt at se så mange mennesker der var mødt op. Ateza fik en værdig afslutning.

På vejen hjem til København blev der snakket videre det meste af vejen og det var rart at udveksle holdninger, observationer og andre emner omkring Hardstyle scenen både i Danmark og resten af verden.


Lørdag d. 9 oktober


Lørdagen gik for det meste med afslapning men ved en 19 tiden mødtes jeg med Christiano for at tag ud og spise. Det blev til en god café burger på vesterbro og det var rart med en blød start, på endnu en aften. Kl 23 satte vi kurs mod Nykøbing Falster, og det var nu meget lækkert, at det ikke var så langt som dagen før. Der blev fortalt historier om alt fra de bedste og værste oplevelser og der blev grinet en masse.

Lidt over midnat ankom vi til byen og gik direkte op til scenen hvor Flarup igen stod og spillede. Flarup spillede blandt andet sit nye track Wicked som han har lavet sammen med Activator samt Xstatic anthemmet. Der var desværre ikke så mange gæster som på Ateza men det var fedt at se, at dem som var mødt op var klar på give den gas.






Efter 90 minutter gik det ret hurtigt med at komme ud af døren for at komme tilbage mod København og hotellet.


Søndag d. 10 oktober


Her til formiddag var det så ud og mødes med Christiano og så ud til Kastrup, hvor han skulle flyve lige før middag, efter en lidt lang weekend.



Jeg har gået og tænkt hele dagen, hvordan jeg skulle skrive denne reportage, da selvom jeg synes at begge aftener gik godt, var jeg stadig efterladt med en følelse af det kunne have gået endnu bedre. Inden jeg bliver for kritisk så vil jeg gerne rose alle dem der mødte op både på Ateza og på The Plaze. Også en ros til jer fordi i virkelig viste jer fra jeres bedste side og viste folk, at i var rigtige Hardstyle Fans. Two thumbs up herfra.

Men når det er sagt, så kan jeg ikke lade være med at føle at jeg synes det var ærgeligt at der ikke var endnu flere der ville se Technoboy spille nu hvor han endelig var kommet til Danmark. Hvis man kigger på scenen i Danmark gennem det sidste års tid kan man se at der har været mange flere events end nogensinde før,inden for Hardstyle, og vi har haft besøg af en del udenlandske navne. Man hører dog rundt omkring, at folk snakker om at scenen er ved at dø, og at det ikke er det samme længere, men jeg deler ikke den holdning. Jeg synes stadig der er plads i Danmark til Hardstyle, men alt med måde. Jeg synes at kvaliteten af de arrangementer der bliver holdt i Danmark, skal sættes op og håber at fremtiden måske vil bringe færre men federe aftener end her i weekenden. Men hvem ved?

Når vi endelig får fint besøg, så kunne det være så fedt, at vise dem hvad vi duer til. Jeg har set den stemning hos Danskerne før og ved at den kan findes frem. Jeg kender desværre ikke svaret på hvad der skal ske ,og kan heller ikke spå om fremtiden, men håber virkelig, at vi som den lille andel af befolkningen står sammen om de arrangementer der kommer fremover.


Til sidst vil jeg give en stor tak til Thomas Jub og resten af personalet på Ateza, Mark Salonen og resten af personalet på The Plaze, Thomas Flarup som har arrangeret den største del af touren, alle andre DJ's som spillede på begge aftener, publikummet og til sidst, men ikke mindst, Christiano for en fantastisk weekend.

Comments

  • 10-10-2010 21:07:28Hardstyler Dk
    God artikel!

    - Og der er helt klart grund til at være kritisk. Den største italienske hardstyle Dj kommer hele vejen fra Italien, også er der ikke engang fyldt. Der skulle simpelthen ha' været proppet - det havde Technoboy & jer + Flarup som arrangør fortjent. Manden er jo en sand mester! Men når det er sagt så synes scenen og arrangementet var top fedt (var på Plaze) - og dem der kom var nice!
  • 11-10-2010 23:46:24adfs
    HardstylerDK: Det afspejler vel bare scenen som den er desvære.

Info

Posted10-10-2010 18:12:51

Created byJ@MES

Views781

Comments2

Related news