Tours

Follow us

facebook facebook facebook

Partners

  • www.artofdance.nl
  • www.udc.nl
  • www.id-t.com
  • www.q-dance.com
  • www.b2s.nl
  • www.hardtraxx.nl

Hardstyle Newsletter

Stats

Users: 3424

News: 683

Pictures: 7048

Hardbass Reportage

Som min anden tur til Hard Bass, for andet år i træk, var forventningerne i top efter udmeldinger fra B2S om at festen skulle blive endnu vildere end forrige år.  Hvordan man ville slå en væg fyldt med 60" fladskærme og et hav af laser, var mig en gåde, men ikke desto mindre var det udmeldingen og var også derfor jeg bare ikke måtte gå glip af denne fest. Hard Bass er B2S' svar på Qlimax, men jeg skal love for at festen i den grad var meget hårdere og mere gennemført end noget andet Qlimax jeg har oplevet.

Turen:
Som Århusianer må man jo desværre på ikke så kendte events ta' til Kolding, for at komme med en bus. Men jeg stod sammen med tre kammerater klar til at hoppe på Hardstylers bussen omkring kl. 11 lørdag formiddag og så var der ellers lagt op til 10 timers bustur i selskab med de bedste mennesker! Jeg sad nedenunder i dobbeltdækkerbussen, sammen med guiderne fra Hardstylers og ti andre festglade folk, og da musikken blev tændt efter Fleggaard kom der for alvor gang i de omkring 70 mennesker festglade der skulle til en fantastisk fest i det Hollanske. Kl. 21 nåede vi frem til GelreDome og med udsigt til at festen for alvor begyndte kl. 23, havde vi god tid til lige at falde på plads i hallen.

Festen/showet:
Grøn team med henholdsvis Technoboy, Crypsis, The Pitcher og Second Identiy Live, var det første hold ud af fire, som skulle på denne aften. Fuld smæk derudaf fra starten af og med god stemning bygget på et Early set før festen gik i gang, fik folk helt op og køre. Hallen blev så småt fyldt og den lækre musik på det ellers så fremragende anlæg, blev blæst ud af højtalerne. De første tre ovenstående artister spillede de første 1½ times tid og da tiden blev til Second Identity blev jeg glædeligt overrasket! Jeg synes personligt at de spillede aftenens set. Kæft der var smæk på, og det var på trods af at jeg overhoved ikke har hørt om noget af deres musik, da det er en forholdsvis ny konstellation (Scope DJ og A-lusion). Helt klart et par DJ's som jeg ønsker at opleve igen.
Blå team bestod af D-Block & S-te-fan, Coone, Wildstylez og Zany & Beholder Live og som en del af showet begyndte de nok længe ventede lasere, først at komme til syne i deres set. Et enormt imponerende lysshow med alle regnbuens farver var helt klart en af de ting som B2S havde gjort utrolig meget ud af ved årets Hard Bass. Man skulle være ualmindelig kræsen for ikke at være enormt imponeret af det flotte lys og setup. Ekstremt fede sets fra dem alle, men jeg ladede mest op til at give den gas til det team som jeg havde glædet mig mest til i løbet af aftenen, nemlig gult team.

Gult team som bestod af Tatanka, Pavo, Frontliner og Brennan Heart Live var i særklasse og som forventet en kæmpe oplevelse og hvis ikke det var for Second Identity tidligere på aftenen, var det for mig den største oplevelse på aftenen. Alle mine yndlings producere samlet i et team, jatak! Virkelig stor oplevelse, og i takt med at aftenen blev ældre blev musikken også hårde, tungere og mere dyster hvilket kun var til fordel for mig og min musiksmag.

Til sidst men bestemt ikke mindst, havde vi rødt team med henholdsvis The Prophet, Noisecontrollers, Zatox og Deepack Live på menuen. Aftenens helt klart hårdeste sets og med ordentlig skrald på fra starten af. Krampen begyndte så småt at melde sig i benene, men når man nyder musikken og bare ikke kan få nok, skal der bare danses videre! Da Deepack havde spillet det sidste hardstyle track var folk så småt ved at vende om mod udgangen og på vej ud af hallen. MEN !!! - Som stor hardcore fanatiker kunne jeg ikke bare glæde mig over en fed fest, men gud hjælpe mig om ikke Depack lige redede min aften endnu mere, med at spille tre i øvrigt ganske udmærkede hardcore tracks, så man lige kunne få det sidste energi ud af kroppen. Var virkelig noget som festen manglede i 2009.

Festen var slut og mine trætte ben fik slæbt mig ud i Hardstylers bussen hvor jeg faldte i søvn med det samme.


Konklusion:

Fantastisk fest (!) med gang i folk fra start til slut! Vildere og vildere musik i løbet af natten og det blev kun bedre og bedre. Men jeg må ærlig talt indrømme, at jeg var forvirret hele festen over hvem der spillede under alle fire teams, men ikke desto mindre var der tryk på og alle kunstnerne spillede noget fantastisk hårdt hardstyle som Qlimax aldrig nogensinde ville kunne hamle op med. Jeg synes festen var bedre både setup-mæssigt og lydmæssigt og det er klart en af de fedeste hardstyle fester jeg har oplevet i udlandet. Vil kun anbefale andre Hardstylere i det danske land til at komme til denne fest i 2011!   

Comments

  • 11-02-2010 12:59:22J@MES
    Super tak for reportage Ejsing. Jeg er kun enig om at det var en kanon fest.
  • 11-02-2010 13:48:31Wensien
    Dejligt læse stuff Ejsing (: Det var virkelig en fed fest
  • 11-02-2010 14:13:49Lasse
    Fedt nok at der blev spillet lidt hardcore til aller sidst :) Kan i huske hva det var for nogen? :)
  • 11-02-2010 21:06:02adfs
    udemærket reportage.
  • 11-02-2010 23:30:56Ejsing
    Tak skal I ha. Og endnu mere tak for en alt for vild fest :b
  • 12-02-2010 12:05:14Mark
    Den giver et meget godt overblik over vores følelser omkring festen! godt skrevet Mr Ejsing! :-)
  • 12-02-2010 22:07:57Hardstyler Dk
    Kewl Ejsing (:
  • 13-02-2010 17:44:50Pepsi
    Fandme godt skrevet Ejsing !! Det må jeg sku give dig ;)
    Men ja, kan kun selv sige at det var den fedeste indendørs fest jeg har været med til endnu - jeg er stadig i chok !! :D
  • 14-02-2010 23:17:43J@MES
    Stadig i chok endda.. Så er det godt at du snart skal afsted igen til BLACK makker!!! :-)

Info

Posted11-02-2010 12:57:58

Created byEjsing

Views688

Comments9

Related news